Der stilles mange nye krav til overvågning i disse år. Opførelse af nye super sygehuse og de mange ombygninger på de eksisterende hospitaler medfører radikale ændringer og nye strukturer og arbejdsgange. Reduktion af energiforbrug og dermed CO2 aftryk er kommet yderligere i fokus og det samme gælder automatisering og forbedret logistik. Som eksempel på dette kan nævnes planerne om konsolidering af fryseropbevaring, hvor der tænkes i fryserstalde og fryserhoteller. Men selvom der sker strømlining på området, ændrer det ikke ved, at kravene til overvågning fortsat er meget forskellige, alt efter hvad det er, der opbevares. Det gælder både omfanget af data, sikkerhed og ikke mindst økonomi.

Ny medicin – nye skærpede krav

Også på det medicinske område sker der ændringer, hvor nye specialprodukter og kombinationsmedicin stiller stadig større krav, med mere snævre grænseværdier for opbevaring. Hvis grænserne for disse nye produkter overskrides, kan det i bedste fald medføre at medicin og vacciner bliver virkningsløs, og i værste fald kan det betyde, at de gør skade på patienten. Derfor er en manuel overvågning en gang i døgnet ikke længere nok og medicinalproducenterne kræver kontinuerlig overvågning med løbende rapportering og komplet dokumentation i tilfælde af afvigelser.
Behov for en Fællesnævner
Alt i alt betyder det nye krav til overvågning peger i forskellige retninger, og at det umiddelbart kunne se ud som en umulig opgave, at bruge et og samme system på tværs af de forskelligartede krav. Ikke desto mindre var det målet, som overvågningsvirksomheden Logos Logit satte sig for at løse ved udviklingen af deres nye hardware.

Ny hardware til det hele – og hensyn til økonomi

Med lancering af en helt ny dataopsamlingsenhed samt et nyt interface, tilgodeses de mange forskelligartede behov både hvad angår datakvalitet, teknik og økonomi for overvågningen. Den nye boks, der er blevet til i det moderne udviklingsmiljø på DTU Science Park, er modulopbygget. Det vil sige, at den ved større leverancer kan bestykkes efter behov og økonomi. F.eks. indeholder den nye databoks, foruden 230v tilslutning, POE (Power over Ethernet) som standard. Det kan spare udgifter til strømudtag og skabe øget sikkerhed ved strømnedbrud. Omvendt er der måske ikke behov for POE, hvis overvågningen er tilsluttet et nødstrømsanlæg, som det er tilfældet for større fryseranlæg. Så kan POE komponenten, ligesom det indbyggede batteri, spares væk, hvis det ønskes. Ligeledes kan databoksen udstyres med forskellige former for trådløs kommunikation, hvis der er behov for det. Dataopsamling kan ske fra 10 målepunkter med kun én databoks ved at anvende såkaldte Extendere, der har forbindelse med hinanden i op til 30 meter. Det sparer LAN forbindelser uden at sætte sikkerheden over styr.

Nyt interface og fælles platform

Et nyt universal-interface giver desuden mulighed for logning af diverse forskellige måleforhold, f.eks. CO2, fugt, ilt, tryk mv., med visning på en fælles ensartet platform/brugerflade. Derved kan man opnå ensartethed på tværs af funktioner, så personalet ikke skal sætte sig ind i mange forskellige systemer. Den fælles overvågningsplatform betyder, at en afdeling med forskellige enheder, så som køleenheder, varmeskabe og inkubatorer, kan gå ind på én fælles platform, selvom udstyret kommer fra forskellige producenter. Derved undgår de at skulle huske og anvende forskellige systemer, og samtidig opnår man en ensartet dokumentation. Endelig kan platformen anvendes på tværs af forskellige afdelinger. Således kan samme platform anvendes til køleenheder på laboratorier som til kontrol af vandtrykket på enheden til instrumentvask – det handler alt sammen om kvalitetssikring.

Overvågning af fryserstalde på 3 niveauer

Den nye hardware åbner også mulighed for overvågning på forskellige niveauer. Således er der nu mulighed for at overvåge fryserstalde på 3 niveauer, med 3 forskellige grader af sikkerhed og data, og på 3 forskellige prisniveauer. Den største sikkerhed opnås med brug af ”3. parts-sensor”, som logger uafhængigt af køleenhedens egen sensor. Anvendes Logit temperatursensorer som ”3-parts-sensor”, indgår en dørkontakt som en integreret enhed, som sikrer mod dør-på-klem, og samtidig gør temperaturalarmer mere korrekte.
Men det er ikke alle stede, en ”3-partssensor” er påkrævet. Det afhænger først og fremmest af indholdet. I fryserenheder med lang optøningstid kan man alternativt anvende fryserens egen sensor, hvis denne har et brugbart udgangssignal. Det gælder de fl este lav- og ultrafryserenheder og dem, der arbejder med temperaturer endnu længere ned. Her forbindes udgangssignalet på fryseenheden til Logit systemet via det nye interface, og så kan man få se grafer og data på præcis samme måde, som ved anvendelse af 3.-parts-sensor.
Endelig kan man gå ned på et lavere overvågningsniveau, ved kun at registrere om en simpel advarselsgrænse er overskredet. Ved alene at registrerer en alarm som et I/O signal, får man ikke information om temperaturforløbet og de bagvedliggende data, og man kan ikke udskrive en graf mv. Det minder om traditionel CTSovervågning, men er samtidig billigere, i det omfang LAN netværket anvendes i stedet for at trække selvstændige kabler. Hvis man desuden serieforbinder de enkelte fryserenheders I/O signal og derefter forbinder dem til Logit via et I/O interface, kan man komme endnu en tak ned. Ved denne opsætning kan man kun se, at der er noget galt et sted på strengen af frysere, men ikke hvilken fryser det er galt med. Omvendt er man nede på en ekstrem billig overvågning.

Når man mindst venter det

Uanset hvilken type overvågning man vælger, får tidspresset på personalet, konsolidering af opbevaring, øgede forskningskrav og de nye typer medicin behovet for automatisk overvågning til at stige.
Og selvom det ofte høres, at ”vores enheder går aldrig ned”, så kommer nedbrud altid, når man mindst venter det. Det behøver ikke være den enkelte enhed. Det kan også være brud på kabler i forbindelse med de mange byggesager, eller det kan være en el-tavle eller andet centralt udstyr, der pludselig står af. Og hvis det er en afdeling med normal bemanding i dagtimerne, så er der mere end 75% risiko for, at det sker uden for normal arbejdstid.
Heldigvis har ny teknologi muliggjort, at overvågning er faldet i pris over de sidste år, så forholdet mellem omkostninger til overvågning og potentielle tab er rykket i den rigtige retning, og beslutningen om overvågning er derfor blevet lettere.

Indlægget Enhedsovervågning som led i fornyelsen af kvalitetssikring på hospitalerne blev først udgivet på Logit IQ.

Som led i vores strategi om at udbrede kendskabet til fordelene med automatiseret overvågning af bl.a. køl/frys, har det været vigtigt for os at finde en partner, som er godt repræsenteret og med solide kompetencer inden for området.
Her mener vi, at Buch & Holm er den helt rette partner for os.

Buch & Holm har mange års erfaring inden for produkter til temperaturkontrollerede forhold og dermed et stærkt kendskab til valg af det rette produkt, som afstemmes efter brugens konditioner og biomaterialet, der skal opbevares.
Med højt kompetenceniveau yder de rådgivning om, hvordan man korrekt måler og validerer denne form for produkter.

Hos Buch & Holm har vi opstillet et komplet overvågningssystem, hvor det er muligt at se systemet i funktion.
Og når der leveres produkter fra Buch & Holm, kan levering ske med komplet Logos Logit system/sensor som en integreret del i enheden – En kalibreret plug and play løsning – Klar for ibrugtagning.

Se mere på www.buch-holm.dk
Produktansvarlig: Bo Thrane

Indlægget Buch & Holm er ny distributør for Danmark og Sverige blev først udgivet på Logit IQ.

Uheld førte til innovation gennem samarbejde

Systemet, der automatisk overvåger alle typer af udstyr og installationer, blev udviklet efter et uheld på Hvidovre Hospital. Lægerne på hospitalet mistede uerstattelige vævsprøver på grund af et frysernedbrud i en weekend. For at sikre mod gentagelser, fik maskinmester Bjarne Tjørnelund Andersen, til opgave at finde en løsning. Da der ikke fandtes noget system, blev dette begyndelsen til udviklingen af Logos Logit systemet, som efterfølgende er videreudviklet i et nært samarbejde mellem Logos Logit og Bjarne Tjørnelund Andersen samt afdelingerne på Hvidovre Hospital. Samarbejdet og sparring omkring den løbende udvikling har givet værdifuldt input. Det har gjort det muligt, at udvikle Logit på baggrund af konkrete brugerønsker og dermed få et resultat, der meget præcist opfylder brugerens reelle behov, udtaler udviklingsingeniør Nicolaj Fogt, der er projektleder for Logit. Idag anvendes Logos Logit ikke blot til temperaturovervågning, men til overvågning af en lang række tekniske funktioner på hospitalet – det kan være trykforhold, hvad enten det er luft, gas eller vand, det kan være pumper eller det kan være overvågning af de CO2 tanke, som bl.a. findes på fertilitetsklinikken. Tilsvarende har der fundet et samarbejde sted med Gentofte Hospital specielt i relation til temperaturovervågning, hvor konsulent Steen Larsen har givet vigtigt input omkring denne del af systemets udvikling. I det hele taget er det vigtigt for en virksomhed som Logos Logit, at vi udvikler i et nært samarbejde med kunderne, udtaler Jannik holm, ansvarlig for salget af Logos Logit. Det, at systemet udvikles af ingeniører tæt på kunden, og at vi på relativ kort tid kan udvikle det, som skaber værdi for kunderne, uden at skulle afvente anden udvikling eller årlige releases, har vist sig som en vigtig parameter.

Web baseret ”Plug and Play ” på hospita lets eget IT netværk

Det unikke består bl.a. i at systemet kører på hospitalets egen server som en åben SQL database uden behov for investering i ny software. Og når den første boks er installeret på serveren, kan systemet udvides i det uendelige. Systemet kører som en web-opsætning på hospitalts eget edb-netværk, og tilslutning sker som ”plug and play” – dvs. i med stikket, så virker det! Systemet har også trådløs mulighed. På steder, f.eks. fjernlagre eller kældre, der ikke er omfattet af trådet netværk, kan der anvendes trådløs forbindelse via WiFi eller 3G/GSM. Det smarte er, at Logit er web baseret, og dermed kan man fjernovervåge sine installationer fra enhver arbejdsplads, ligesom man kan gå ind og checke og håndtere alarmer hjemmefra eller for eksempel under rejse.

Hjælp og tidsbesparelse på den enkelte afdeling

Ude på de enkelte afdelinger er nøgleordene idag sikkerhed, tid og penge. Personalet er i dag mere presset end nogensinde – der skal opnås stadig mere og samtidig øges kravene til dokumentation voldsomt i disse år. Med den Danske Kvalitetsmodel er der sat dato på kravene til akkreditering for store dele af sundhedsvæsenet –krav som kan være svære at overholde ved manuel registrering, og som kræver mange administrative og manuelle ressourcer at håndtere. Logos Logit systemet logger alle målinger tidsubegrænset, så man altid har dokumentation eksempelvis for opbevaringstemperaturer for medicin samt blod og vævsprøver. Det skaber sikkerhed for, at der ikke anvendes medicin, der har været udsat for for høje temperaturer– og skulle uheldet være ude, hvor en fryser eller et køleskab går ned, at man i tide kan nå at redde medicin og prøver, før de tager skade.

Hjælp og tidsbesparelse på den enkelte afdeling

Kravene til dokumentation er i kraftigt vækst og specielt de nye krav i forbindelse med akkreditering kan være en stor udfordring for de enkelte afdelinger. Når dokumentationskravene skal opfyldes, kan det ske enten gennem en manuel registrering, der tager tid væk fra det faglige arbejde med patientpleje, laboratoriearbejde eller forskning, og som stiller krav til manuel arkivering.Eller det kan gøres som i Logit systemet, gennem en automatisk logning, hvor alle relevante data gemmes på hospitalets egen server, helt uden manuel indsats. Et helt særligt behov opstår ved forskning, der i stigende omfang sker i samarbejde mellem sygehusene og private virksomheder inden for sundheds- og medicinalindustrien. For at have værdi, skal forskningsresultaterne kunne dokumenteres, og en enkelt usikkerhed omkring f.eks. temperaturforhold, kan sætte et dyrt forskningsprojekt langt tilbage.

Afdelingen er selv involveret

I forbindelse med afvigesituationer, hvor f.eks. en fryser sætter ud, er det vigtigt, at de rette personer bliver adviseret og involveret i den korrekte håndtering. Og her er systemet unikt, idet det via e-mail, SMS eller telefonopkald adviserer netop dem, som afdelingen selv har udpeget og indsat som kontaktpersoner i tilfælde af alarmer. Dermed sikres, at de rette erfarne personer på de enkelte afdelinger er involveret i at sikre den rette behandling af det opbevarede. Skulle der opstå tvivl om længden af nedbrud og temperaturforløbet, kan afdelingen, uden besvær, selv udskrive en log med tilhørende graf, der dokumenterer forløbet. At afdeling selv er involveret betyder også, at det er nemmere at sørge for, at der sker en opdatering af de rette kontakpersoner. Alt for ofte har vi set eksempler på, at man ikke har fået ajourført centrale lister på hospitalet over hvilke personer, der skal kontaktes, eller hvor personer er på ferie eller simpelthen ikke længere er på afdelingen, oplyser Jannik Holm. Logit er imidlertid så enkelt, at til- og framelding afkontaktpersoner uden besvær kan administreres ude på de enkelte afdelinger.

Avanceret på en enkel måde

Bag Logit’s enkle setup findes en meget avanceret teknik, der bl.a. sikrer, at der ikke sker flere alarmer end højst nødvendigt. Der er nemlig ikke tid til fejlalarmer, som vil føre til, at alarmerne ikke tages alvorligt og blot ignoreres. Det tager dette system højde for. For eksempel er der i forbindelse med køle-/fryseskabene en dørkontakt, der viser om døren er rigtigt lukket. Det sparer mange unødige tilkald af driftsfolk, når man f.eks. i overvågningssystemet kan se, at det eneste, der er galt, er en dør, der ikke er rigtig lukket. Men som noget nyt giver dørkontakten nu også melding til Logit systemet om, at det er i orden, at temperaturen er steget, hvis det er sket som følge af døråbning, når bare den inden for en given tid, som afdelingen selv bestemmer, kommer ned på den ønskede temperatur. Derved undgår man, at skulle tage sig af unødige alarmer, og man kan altid se på sin log, hvordan forløbet har været og f.eks. hvor mange gange døren har været åbnet.

Mange typer overvågning

Det er ikke kun temperaturer, der arbejdes med. Systemet er udviklet til at kunne overvåge og bearbejde signaler fra alle typer af udstyr. Det kan være tryk, fugt, flow, strøm, gasarter eller andre målbare forhold. Det kan også være processer af den ene aller anden art som f.eks. vaskeprogrammer og procesforløb i avanceret udstyr. Det unikke består i, at eet og samme system bruges til alle typer af overvågning. Dermed opnås en ensartet dokumentation, og ikke mindst skal der ikke investeres i separate nye systemer rettet mod den enkelte overvågning. Hvert separat system gør hverdagen mere kompliceret og øger omkostningerne unødigt. Når først Logit systemet er installeret på hospitalets, og målepunkterne er opsat, vil alle følgende installationer kunne ske som ”plug and play”.

Men hvorfor Logos Logit når man har CTS

Mange opfatter, at deres CTS-anlæg løser opgaven med at logge data, og det kan også være rigtigt. Men i mange tilfælde er CTS anlægget primært rette mod alarmering i tilfælde af uregelmæssigheder. Hvis der ikke er etabeleret særlig overvågningsudstyr, foretager CTS sjældent logning af data. Og selv om der er etableret logning, tager det sjældent udgangspunkt i den enkeltes afdelings behov, og f.eks. de førnævnte alarmtilpasninger. Ved udviklingen af Logos Logit er der lagt særlig vægt på, at det skal være nemt for afdelingerne selv at følge overvågningen, for ellers er der en risiko for, at det ikke sker. Megen selvkontrol gennemføres ikke, når dét at fremskaffe data i sig selv er for tidskrævende. Lakmusprøven på at fremskaffe data kan f.eks. være, om man på 5 minutter finde data for hvordan temperaturen i f.eks. køleskab nr. 15 havde det i mandags, mellem 14 og 18? …eller finde ud af hvilket program autoklaven kørte i formiddags og om den opnåede den temperatur, som den skulle?

Virksomheden bag

Virksomheden, der har udviklet Logos Logit, har netop fejret 25 års jubilæum og har til huse i Lyngby nord for København. Dér arbejder godt 20 udviklingsingeniører, og samme virksomhed står også bag så store systemer som f.eks. betalingsanlæggene til Storebælt og Øresundsbroen. Virksomheden har igennem mange år har været leverandør af betalingssystemer til Miele. Det har i øvrigt vist sig særlig vigtigt, at virksomheden ikke blot er forhandler, men selv står for udviklingen. Det betyder, at kvalificeret hjælp er nær i forbindelse med implementering, og endnu mere vigtigt, at kunderne kan få tilpasset systemet til deres egne ønsker og behov, og ikke skal vente til ”næste store release”.

Indlægget Samarbejde mellem offentlig og privat har ført til unikt overvågningssystem blev først udgivet på Logit IQ.

Tre år efter har den 47-årige maskinmester overblik over udsvingene i temperaturerne i foreløbig 35 af de ca. 800 frysere og køleskabe på Hvidovre Hospital, men hans opfindelse slutter ikke med det. Foruden en løbende tilkobling af de resterende skabe, er det kun en begyndelse, for perspektiverne er store i andre sammenhænge. Alt, hvad der er værd at have data på, kan overvåges og lagres med Logos Log IT, som Bjarne Tjørnelund Andersen har udviklet i samarbejde med udviklingshuset Logos Design A/S. Det har været en rigtig spændende proces at opleve en arbejdsplads, der giver mulighed for at udvikle et produkt, der øger kvaliteten i hverdagen og i sidste ende kan være til stor gavn og glæde for patienterne. Samtidig er det et godt eksempel på, hvordan en offentlig og privat virksomhed kan arbejde sammen i et udviklingsforløb, siger Bjarne Tjørnelund Andersen. Han havde opgaven – Logos Design udviklede løsningen i en tæt dialog og erfaring fra bl.a. styring af betalingsautomater på vaskerier i store boligbyggerier.

Find svaret i morgen

Interessen for opsamling og lagring af data er langt fra ny for Bjarne Tjørnelund Andersen. Han har tidligere læst datalogi og i sine tidligere job til søs og på land undret sig over, hvorvidt den omfangsrige indsamling af data kunne håndteres på en smartere måde. Jeg er den nysgerrige og stædige type. Jeg behøver ikke at skulle kende svaret i morgen – bare jeg kan begynde at lede efter det, siger Bjarne Tjørnelund Andersen. Det gjorde han – om end begyndelse var uhyre vanskelig. Jeg vidste, at vores SRO-anlæg ikke ville kunne magte opgaven. Det ville gå død i den mængde af data, der skulle behandles. Det ville give anledning til al for mange konflikter. Flere virksomheder kunne levere en løsning, men ikke den rigtige løsning, der havde den grad af fleksibilitet, som Bjarne Tjørnelund Andersen efterspurgte. Løbende ombygninger er en del af dagligdagen på et sygehus. Derfor skulle systemet have en stor grad af fleksibilitet og ikke være afhængig af en installation i et bestemt lokale. I princippet har jeg brug for at kunne flytte 100 køleskabe og frysere over natten og være oppe at køre igen næste morgen. Det kan jeg uden problemer. Hensigten er, at samtlige køleskabe og frysere med tiden bliver udstyret med en sensor, som er forbundet med en blackbox. Den sender informationerne videre via hospitalets netværk til en SQL-server. På den måde kan Bjarne Tjørnelund Andersen og kollegerne i teknisk service overvåge bl.a. temperaturen og dens udsving døgnet rundt, og han har allerede flere eksempler på, at systemet har fanget driftsfejl ved apparaterne, som man ellers ikke kunne have opdaget. Desuden kan de ansvarlige i de enkelte afdelinger via displays hele tiden selv følge udsvingene i temperaturen. Bjarne Tjørnelund Andersen kan have op til 1.000 brugere med på ”en kigger” samtidig. Vi har muligheden for at gøre de enkelte afdelinger ansvarlige for, hvad de selv har i de enkelte køleskabe og frysere. Desuden kan der udpeges personer, som skal reagere på en alarm, før vi som teknikere kommer på. I princippet er vi ligeglade med indholdet i skabene. Vores interesse er udelukkende, hvorvidt de kører, som de skal. Det kan være en rigtig sund proces at få delt ansvaret op på denne måde. Tidligere havde man bare en forventning om, at det var teknikernes opgave. Forud for det aktuelle uheld var startskuddet til en mere effektiv brug af data en registrering af sengene med stregkoder og bedre kontrol med bækkenvaskere. Dengang havde vi ikke redskaberne til at håndtere tingene på den mest optimale måde. Jeg blev hurtig klar over, at det ikke nyttede at bygge noget ind i maskinerne, fordi ingen efterfølgende ville påtage sig en garanti. Det lykkedes dog at få udviklet et system til at registre de mest nødvendige data, men det var langt fra den optimale løsning, siger Bjarne Tjørnelund Andersen.

Personalet sparer tid

Udover den ekstra sikkerhed i det centrale alarm- og overvågningssystem er der også en tidsbesparelse at hente for personalet. Vi har eksempelvis 48 medicinrum på hospitalet, og i hvert vagtskifte bruger en sygeplejerske ca. 15 minutter til at sikre at temperaturerne er de rigtige i køleskabene. Proceduren er uden tvivl ofte til irritation, fordi sygeplejerskerne hellere vil bruge tiden på patienterne. Fremover behøver de ikke længere at bruge tid på at kontrollere, fordi skabene med tiden vil blive overvåget elektronisk, siger Bjarne Tjørnelund Andersen. Foruden prøver, der anvendes til bl.a. forskning, indeholder en række af køleskabene og fryserne store værdier i form af medicinale produkter, der kan være ejet af eksterne leverandører. Det stiller igen krav til hospitalets muligheder for at dokumentere den rette opbevaring. Endelig kan data opbevares i 30 år, som lovgivningen kræver på flere områder. De gode erfaringer fra køleskabe og frysere betyder, at systemet også kan vinde indpas i køkkenet, hvor der er behov for en automatisk overvågning af driften af bl.a. opvaskere og ismaskiner. Desuden kan systemet anvendes til at holde styr på temperaturerne på råvarerne fra levering til brug. Bjarne Tjørnelund Andersen er i øjeblikket ved at integrere systemet i forbindelse med en ældre sengevasker, der står foran en udskiftning i nærmeste fremtid. Systemet konstrueres på en måde, så det kan anvendes både på den nuværende og den fremtiden vasker. Opvågningen sikrer, at teknisk service hele tiden har overblik over antallet af klargjorte senge – og kan dokumentere, at sengene opfylder kravene til renlighed og ikke har stået gemt væk i et hjørne nogle dage mere end tilladt. Han ser endvidere en mulighed for at anvende systemet til at overvåge udtagene til de medicinske gasser. Det skal igen skabe større sikkerhed og kvalitet i behandlingen for patienterne. Systemet har kun de begrænsninger, vi selv skaber, siger Bjarne Tjørnelund Andersen.

Fakta

Logos LogIT tager udgangspunkt i centraliseret database-orienteret overvågning og logning af data fra alle former for teknisk udstyr. Databasen, som hospitalet benytter til registrering af udstyr, kan udvides til også at indeholde automatisk opdatering af måledata fra de enkelte typer udstyr. Det vil sige, at ud over at vide at hospitalet f.eks. har en fryser, hvor den pågældende fryser står, hvad den indeholder og hvem der er ”ejer” af indholdet, kan databasen også indeholde aktuel temperatur, historiske temperaturer i ønsket opløsning og ønsket interval. Derudover kan der genereres automatisk alarmfunktion individualiseret til rette ”ejer” og til teknisk personale. Både centralt personale og brugere på de enkelte afdelinger kan få glæde af adgang til data i databasen. Logos LogIT er et åbent system, der sigter mod logning af data fra alle typer udstyr, uanset fabrikat og leverandør. På intelligent udstyr (opvaskere, bækkenkogere, autoklaver osv.) kommunikerer Logos LogIT med udstyrets indbyggede controller for at hente data. På simpelt udstyr (f.eks. en fryser) måles tryk, temperatur og så videre via en sensor tilkoblet Logos LogIT. Kræves særligt udstyr, f.eks. gasmålere eller analyseapparater tilsluttes det Logos LogIT for central overvågning/lagring af data sammen med øvrige data.

Indlægget Uheld banede vej for opfindelse blev først udgivet på Logit IQ.

”Da vi heller ikke havde konstateret et trykfald i hovedtanken, måtte vi derfor antage, at alt var som det skulle være. Imidlertid fandt vi aldrig en forklaring, hvilket nagede os.” Ved en anden lejlighed opstod der en hændelse i Klinisk Biokemisk Afdeling, som kunne tyde på en fejl. Temperaturen i en fryser, hvor der opbevares vævsprøver, steg pludselig, således at alle prøverne var ubrugelige. Heller ikke her blev nogen påviselig fejl konstateret. Teknisk Central blev derfor bedt om at fi nde en måde, hvorpå man kunne overvåge temperaturen samt konstatere om døren er åben eller lukket, så noget lignende ikke gentog sig. Løsningen fandt hospitalets teknikere i form af den såkaldte LogIT – en softwareteknologi, som er udviklet af den danske virksomhed Logos Design. Denne softwareteknologi kan overvåge fysiske parametre, som f.eks. tryk eller temperatur ude ved forbrugsstedet. I tilfældet med overvågningen af trykket i oxygenforsyningen til Neonatalafdelingen blev boksen, som er på størrelse med en cigarkasse – om end lidt fl adere – placeret mellem det medicotekniske udstyr og udtaget, så man døgnet rundt får et retvisende og aktuelt billede af trykforholdene. Når afdelingen registrerer en hændelse, er det – via de data, som er logget op omkring boksen – efterfølgende muligt at konstatere, om der virkelig har fundet et trykfald sted. Og et hvilket som helst udtag kan undersøges for eventuelle fejl. ”Hvidovre Hospitals CTS-anlæg er decentrale systemer, hvilket indebærer at det er vanskeligt, at fl ytte udstyr rundt på hospitalet. Samtidig opbevares data i meget lukkede systemer. Det praktiske ved LogIT, som vi nu har benyttet i et års tid, er imidlertid, at det også er decentralt, og vi kan derfor koble det op på de mange forskellige netværk. Vi behøver udelukkende at tage stilling til, hvor målingen skal foretages. Herved har vi fået en hidtil uset fl eksibilitet, idet vi nu kan fl ytte rundt på alle enheder efter behov”, forklarer Bjarne Tjørnelund Andersen. Han tilføjer, at teknologien også er meget praktisk, fordi den er i stand til at modtage et signal, som kan gemmes i en database med henblik på senere bearbejdning. Oplysningerne fremstår som talstørrelser, der angiver f.eks. temperatur, tryk eller flow.

Får besked via sms

Bioekemisk Afdeling på Hvidovre Hospital har valgt at anvende teknologien, som til stadighed overvåger om dørene er åbne. Samtidig logger den frysernes temperaturer, hvorefter boksen videregiver alle nødvendige data til en server. Via et modem sendes der en SMS ud med relevante oplysninger til det relevante personales mobiltelefoner. Udover denne mulighed for datafangst, indeholder teknologien et administrationsprogram til brug for Biokemisk Afdeling. Medarbejderne modtager nu kun de nødvendige oplysninger. ”Programmet medfører samtidig, at jeg i min egenskab af tekniker via en underadministrator f. eks. kan se alt, hvad jeg har brug for at vide. Alt i alt er teknologien baseret på at der kun gives adgang for tre defi nerede tilkaldepersoner. Det er både det mest enkle og det mest logiske”, siger Bjarne Tjørnelund Andersen. ”Hvis der tidligere var noget galt med et køleskab, blev teknikeren konsekvent sat på sagen. Derefter skulle han fi nde ud af, hvem der i givet fald skulle ændre på køleskabets indhold. I dag er personalet de første på stedet, som modtager alarmen. Herefter kan de vurdere om der er behov for at tilkalde en tekniker. Endelig har vi lavet en særlig hjemmeside, så medarbejderne på hver af de berørte afdelinger kan se alle nødvendige data – om nødvendigt hjemmefra.”

Meget vil kunne måles

Hvis der på et tidspunkt bliver behov for det, er det muligt at benytte Black Box til måling af en lang række fysiske parametre, som. f.eks. væsker, PH-værdi, tryk, flow etc. ”Med i billedet hører, at mellem 10 og 20 procent af hospitalet til stadighed er under ombygning. Derfor er det vigtigt, at alle primære funktioner altid kan overvåges. Kriteriet for anvendelse af denne teknologi er, at vi har behov for at opbevare eller gemme data over lang tid, som efterfølgende skal præsenteres over for forskellige afdelinger. Tilgangen til disse informationer er nu blevet langt mere sikker og smidig end tidligere. CTSsystemet, som vi benyttede tidligere til sådanne opgaver, ville slet ikke kunne håndtere så mange data og var da heller ikke konstrueret til det”, siger Bjarne Tjørnelund Andersen.

Indlægget Lille boks overvåger fryseren døgnet rundt blev først udgivet på Logit IQ.